Cercis canadensis er et smukt lille træ eller en stor busk. Kan passe i enhver have, der ikke er for udsat for blæst

Cercis canadensis er et smukt lille træ eller en stor busk. Kan passe i enhver have, der ikke er for udsat for blæst

Cercis canadensis, Rødknop Er en stor busk eller et lille træ. Det vokser vildt i det meste af USA.

Cercis canadensis bliver op til 6-8 meter høj og bred, men bliver i Danmark normalt ikke over 5 meter høj og bred. Får den lov at vokse frit, får den skæv, asymetrisk stamme og kronefordeling, meget dekorativ og skulpturel efter min mening.

Barken er mørk brun/grøn og glat, når den bliver gammel, viser den ofte nogle lysere aftegninger, der får stamme og grene til at se mere dekorative ud. De nye, næsten sorte, skud er meget tynde, vokser først i zigzag men retter sig senere op. Vinterknopperne er tynde, afrundede, rødbrune og ikke ret store.

 

Cercis canadensis får fantastiske flotte efterårs farver.

Cercis canadensis får fantastiske flotte efterårs farver.

De hjerteformede blade bliver 5-10 cm i diameter. De er nærmest papirtynde og let behårede på undersiden. Den får nogle ekstremt flotte efterårsfarver, der giver et livligt farvespil, der varierer fra de gyldne til det mørkerøde.

De meget bemærkelsesværdige, nærmest bloddryp lignende,  blomster, der viser sig, før bladene, i marts-maj, sidder i klaser på stamme og grene. Blomsterne er pink til violet og bestøves, hvis man er lidt heldig, af bier.

Cercis canadensis blomstrer på stamme og sidegrene, før der kommer blade på træet. Det ser nærmest ud som om at træet bløder!

Frugterne er flade, nærmest ærtelignende, 6-10 cm lange. De modner i august-september.

Cercis canadensis, Rødknop er spiselig. Blomsterne kan spises rå eller tilberedte, frugterne kan spises stegte.

Cercis er egnet som lille træ eller som stor prydbusk i haven. Den er let at beskære, og kan derfor sagtens tilpassen de fleste haver.

Den trives i almindelig veldrænet havejord, og kan på meget udsatte steder fryse lidt tilbage på de yngre skud.