Der er findes mange former for vilde klematis, men i vores haver, er det næsten kun Clematis hybrider, dvs. Forædlinger, der anvendes. De blev avlet til at opfylde kravene i vores haver, og kun de allerbedste er kommet i handlen.

Selv om at kun de bedste kommer i handlen, er der flere hundrede sorter, herunder såkaldte dværg sorter, der ikke bliver mere end 2 meter og de helt store, der når op til 4 meter. I min have har jeg flere Clematis, de vokser i træer, op ad espaliere eller bare op ad trådnet. De er fantastiske.

Fordi der er så mange klematis sorter, som ikke kun afviger i størrelse og farve, valget er ikke altid let. Og hvis du køber på et blomstermarked, har du et meget begrænset udvalg. Oplysningerne om planterne er her også meget sparsommelige, hvilket kan føre til forkert pleje. Det er bedst at købe i et havecenter eller fra en ekspert som f.eks. clematisdanmark.dk. her kan du få de oplysninger du har brug for, før du handler.

Clematis er normalt meget let at passe, men der findes dog en meget ubehagelig sygdom, som en planterne kan dø af meget hurtigt. Det er Clematis visnesyge. Visnesyge angriber oftest Clematis i juni. Sygdommen er en virus, der også kan ramme andre planter, der dog sjældent tager nævneværdigt skade.

Er din Clematis ramt af visnesygen, skal du klippe de døde grene og stængler væk og passe planten god med vand og gødning. For det meste, vil planen hurtigt vokse ud igen, og vokse videre uden mén. Sygdommen skyldes en virus, dcer spredes med vinden, så man kan ikke forhindre eller forebygge mod sygdommen. Det eneste du kan gøre, er at sørge for at din Clematis trives godt, da stressede planter lettest tager imod denne virus.

Nogle Clematis arter angribes ikke af visnesyge. Det er arterne, alpina, macropentala, montana, tangutica, texensis viticella m.m. Det er mest de storblomstrede hybrider, der angribes af sygdommen. Sorter som ''Madame le Coultre'', ''Nelly Moser'', ''Jackmanii'', ''The President'' og ''Ville de Lyon'' er blandt de der hyppigst angribes. Men der findes mange andre gode storblomstrede sorter, som du kan plante i stedet. MEN hold dig ikke tilbage, det er kun meget sjældent jeg har set denne sygdom.

Når du planter Clematis, skal du tænke på at Clematis oprindeligt er en skovplante, deraf også navnet ”Skovranke”. Den ynder at vokse i en let sur og veldrænet jord. Sørg for at planten får let til hel skygge på den nederste ½ meter. Planten skal selvfølgeligt have noget at leve af, for at kunne vokse sig så stor som tiltænkt, men den tåler ikke at stå direkte i vand ret mange dage af gangen. Det er en skovplante, og skoven kan være et barsk sted at vokse, så derfor er Clematis egentlig også meget nøjsom, og derfor kan de vilde Clematis arter også tåle meget.

Beskæring af Clematis skal helst foretages rigtigt, for at undgå et år uden blomster på dine planter. Clematis kan deles op i 3 grupper.

Beskæringsgruppe 1:

Disse Clematis blomstrer direkte på sidste års skud. De blomstrer for det meste i april – maj, og skal først beskæres efter endt blomstring, dvs. I juni-juli.

I denne gruppe er arterne montana, alpina og macropetala og alle deres underliggende sorter.

Beskæringsgruppe 2:

Disse blomstrer primært i juli-juli. De blomstrer først efter at de har vokset lidt. Blomsteranlæggene er dog dannet året i forvejen, så disse må heller ikke beskæres før de er færdige med at blomstre.

Denne gruppe af Clematis bør du ikke klippe ned hvert år, men gerne med 3-4 års mellemrum. Klip dem ned til 1,5 meter efter blomstring i juli / primo august. Nogle gange vil du oven i købet se en efterblomstring en måneds tid efter beskæringen.

I denne gruppe er de storblomstrende sorter som f.eks. 'Nelly Moser', ’The Precident’ m.fl.

Beskæringsgruppe 3

Disse blomstrer primært i juli til september. De skal først vokse 1-2 meter inden blomstringen starter. Dvs. at de blomstrer på ny tilvækst, og kan klippes helt ned til 20-30 cm over jorden i foråret, inden udspring i februar-marts.

I denne gruppe er bl.a. ’Jackmanii’, arterne viticella, tangutica, flammula og alle deres undersorter.