På årets plantefagmesse, fagmesse hvor producenter præsenterer deres planter for plantehandlere, faldt jeg i år over flere spændende planter.

For nogle år siden kom en serie Buddleia davidii ‘Nanho …’ i daglig tale bliver de ofte kaldt dværgsommerfuglebuske. Sammenlignet med de andre Buddleia davidii sorter, er 1,5 meter da også lidt dværgagtig. Men nu er der kommet en ny serie Buddleia, der så måske bør kaldes pygmæ sommerfuglebuske! idet de kun bliver omkring 60 cm høje.

 

Buddleja Free Petite® - Tutti Fruitt

Buddleja Free Petite® – Tutti Fruitt

Buddleia Free Petite ‘Tutti Frutti’:

Ny lav og kompakt busk. Ca. 60 cm høj og bred.

Pink blomster i august-september.

Plantes på en solrig lun plads i god veldrænet havejord.

Velegnet alene, i grupper og i krukker. Tiltrækker sommerfugle.

 

 

 

Buddleja Free PetiteR - Blue Heaven

Buddleja Free PetiteR – Blue Heaven

Buddleia Free Petite ‘Blue Heaven’:

Ny lav og kompakt busk. Ca. 60 cm høj og bred.

Lyseblå blomster i august-september.

Plantes på en solrig lun plads i god veldrænet havejord.

Velegnet alene, i grupper og i krukker. Tiltrækker sommerfugle.

 

Serien omfatter også sorterne ‘Dark Pink’, ‘Snow White’ og ‘Lavender Flow’

Planter du dem i krukker, bør du stille krukkerne et frostfrit, men koldt sted vinteren over, da de ellers godt kan tage skade af frosten. Jeg plejer selv at stille denne type af planter ind under nogle grantræer, bambus eller lignende.

Efter vinteren kan du klippe planterne halvt ned, for at sikre at de får en endnu flottere forgrening en året før!

Jeg vil tro at dit lokale havecenter har disse planter på lager, om ikke før, så i hvert tilfælde i weekenden d. 8. september, hvor “Havens dag” fejres i alle havecentre og planteskoler landet over.

Hele Free Petite® Buddleja serien

Hele Free Petite® Buddleja serien