Efter stormen

Selv om at det efterhånden er lang tid siden, så er det nok de færreste af os der har glemt orkanen i 1999. Nu fik vi så lige genopfrisket vindens enorme kraft, og må igen til at bruge mængder af timer på at rydde op efter skaderne.

Pas på med selv at rydde op efter stormskader

Pas på med selv at rydde op efter stormskader

Mange af skaderne viste sig straks som knækkede træer og grene, mens andre først har vist sig, eller viser sig, senere. Nogle træer har ikke fået rykket alle de fæstnende rødder over i vinden og nogle grene er ikke knækket helt. Det endelige stød til disse efterskader kan komme i en langt mildere vind i lang tid efter orkanen. Så efter en orkan som vi lige har haft, er det en god ide, at kigge sine store træer efter, se om der er stammer står lidt skæve eller om der er synlige knækkede grene i kronen.

Det vil i øvrigt også være en god ide, at se efter langs de veje og stier man færdes på i det daglige, og melde eventuelle skader til kommunen. Kommunen kan af naturlige årsager ikke selv se og opdage alle skader på alle træer i deres område, men de har pligt til at gøre noget ved det, når de er gjort opmærksom på et farligt træ!

Beskadigede træer og hængende grene er ekstremt farlige. Træer, der er beskadiget i stormen har ofte forfald eller andre skjulte fejl og kan falde uden varsel. Gå rundt – ikke under – beskadigede træer og grene.

Hvis du er usikker på om du trygt selv kan fjerne en gren eller fælde et beskadiget træ , så vær helle på den sikre side, og kontakt en professionel træplejer. Pas på med at lade venligtsindede naboer eller bekendt om at udføre det farlige arbejde med stormskadede træer. Arbejde omkring beskadigede træer er farligt arbejde, der kræver professionel uddannelse og udstyr. Brug kun træplejere , der er forsikret og certificeret.

Husk nu på at det tager mange år at få et nyt stor træ igen, så efter min mening, så forsøg først om et træ kan redes, inden den hurtige løsning med at fælde træet, tages i brug. Her er fire gode råd til reparationer som du selv kan udføre:

  1. Figur 1

    Figur 1

    Fjern eventuelle knækkede grene, der stadig er fastgjort til træet. Fjern takkede rester af mindre, afbrækkede grene. Disse småreparationer reducerer risikoen for træet får dødelige svampeinfektioner. Mindre sidegrene skal beskæres umiddelbart før punktet hvor de ”går ind i stammens bark”. Snit 1 for at hindre grenen i at flække og derved trække barken af, ind på stammen. Snit 2 for at mindske mindske vægten på grenen, og gøre det nemmere at lave det sidste, snit 3, helt rent. (se figur 1).

  2. Figur 2

    Figur 2

    Reparer hvor der er afrevet bark. Brug forsigtigt en skarp kniv til at skære kanter rene på sår, hvor bark er blevet revet væk. Det skal gøres for at begrænse overfladen af kambium (indre bark), da disse skrøbelige lag indeholder næring og vand, og er livlinen mellem rødder og blade. Smør eventuelt såret med podevoks, for at hindre vand og svampe i at trænge ind i til det blottede ved. (se figur 2).

  3. Modstå trangen til at beskære træet for hårdt tilbage. Det gør ikke noget at et træ, i en periode, forekommer lidt asymmetrisk eller nøgent. Træer heler hurtigt, der vokser nye blade ud og det vender igen tilbage til en, måske anden end tidligere, naturlige skønhed .
  4. Figur 3

    Figur 3

    Du bør ikke styne dine træer . Professionelle træplejere advarer mod at “styne” dine træer og at skære hovedgrene tilbage til stubbe. Det gør dit træ mere farligt under fremtidige storme og det reducerer løvmængden, der er nødvendig for træets rod, stamme og genvækst. (se figur 3) .

Her er fem forslag til beskæring og pleje, der kan minimere skaderne ved næste storm:

  1. Anspore til stærke vinkler. For de fleste løvtræer, er smalle vinkler mellem to grene et punkt for fremtidig svaghed. En god tommelfingerregel for mange løvtræer er at holde vinklerne, ikke under 30°.
  2. Opretholde et godt størrelse forhold på stamme og sidegrene. Ideelt set bør ingen sidegren være mere end 1/2 til 1/4 af diameteren på stammen.
  3. Skab et stabilt tyngdepunkt. Tyngdepunktet for et træ skal være over stammen. Fjern grene på den ”tunge” side, og tilskynde vækst på den modsatte side, ved blandt andet at fjerne skyggende træer eller grene.
  4. Fjern overskydende grene. Dette omfatter gnidende og gnavende grene, rodskud og vildskud.
  5. Der må ikke skæres grene tilbage til tidligere efterladte stubbe. Lange, naturlige grene på et træ er stærke og kan modstå storm -lignende tilstande. Hvis en gren skal fjernes, bød den skæres tilbage til en hovedgren eller til træets stamme.