Prunus lusitanica `Angustifolia' Portugisisk Kirsebær

Portugisisk Kirsebær. Den ser vissen ud, men den kommer fint med masser af nye skud.

Nogle frostskader viser sig først sent. Eller måske er man bare længe om at indse at de buske og træer man holder af, og har nydt gennem menge år, nu pludseligt ikke springer ud som de plejer at gøre. Det gælder for eksempel mine kugleacacia på terrassen!

En lang vinter uden en masse sne til at beskytte vore planter, til tider en særdeles hård barfrost og til slut en sen nattefrost efter at planterne er gået igang med at skyde. Ja, vinteren har ikke vist vores planter nogen nåde.

Vore stigende interesse for spændende planter, har gjort at havecentrene nu tilbyder et stort sortiment af planter der egentlig ikke hører hjemme i det hårde Danske klima. Men mange milde vintre eller vintre med meget sne til at beskytte planterne, har bevirket at de har overvintret meget godt. Derfor kommer det så tit bag på såvel havecentrene og haveejerne, at der pludselig kommer skade på de planter der nu har vist sig hårdføre gennem flere år!

I dette tilfælde er det en Prunus lusitanica angustifolia, Portugisisk kirsebær, der ikke kommer så pænt som den plejer. Spørgsmålet til mig var her, om planten var dødsdømt, eller om der er chance for at den kommer sig igen.

Mit svar: Denne gang er det gået meget godt. Planten er kun frostskadet i skudspidserne, og den kommer fint med nye skud, længere inde, på alle grene. Såderfor vil jeg anbefale, at den bare klippes 15-20 cm tilbage på alle grene. Portugisisk kirsebærhar aldrig været

Prunus lusitanica `Angustifolia' Portugisisk Kirsebær

Klip alle grene 20 cm tilbage, så bliver her en pæn krone igen inden der er gået 3 uger.

ment for det danske klima, så det er heldigt at den i det hele taget er blevet så stor som den er. Havde den stået lidt mere frit, ville den helt sikkert have fået frostsprængninger på stammen, og ville i løbet af de næste uger, hvor den for alvor skal til at bruge energi, vise at den ikke kunne klare det længere.