image

Haveslanger uden tungmetaller og phthalater

Nu er det slut med stive haveslanger, der med irriterende knæk blokerer for vandet. Dette forår relancerer Gardena deres haveslanger i en ny, miljøvenlig udgave uden tungmetaller eller phthalater og lover op til 30 års garanti på udvalgte slanger. Et særligt Power Grip låser slange og kobling sikkert sammen.

Gardena har i mange år været anerkendt for deres vandingssystemer med alt fra slangekoblinger og dyser til sprøjter og sprinklere. Nu tilføjer Gardena tre miljøvenlige kvalitetshaveslanger til serien hhv. Classic, Comfort HighFLEX og Premium SuperFLEX. Haveslangerne bygger videre på et i forvejen solidt udgangspunkt, men er nu ekstra holdbare og fleksible, og så er de uden enhver form for farlige tungmetaller og phthalater.

”Vi er meget bevidste om at skåne miljøet mest muligt hos Gardena. Derfor er det vigtigt for os helt at undgå farlige tungmetaller og phthalater i vores haveslanger. Samtidig anerkender vi de irritationer, som haveejerne kan have med stive haveslanger, der slår knuder. Derfor har vi arbejdet meget med slangens fleksibilitet, så man undgår de irriterende knæk og vridninger,” fortæller administrerende direktør og ansvarlig for Gardena i Danmark, Jakob B Hansen.

Farvel til knæk, knuder og vridninger

Netop slangens fleksibilitet er et kendetegn for Gardenas haveslanger. Karbonforstærkningen gør dem trykfaste og formstabile, så de hverken får knæk, knuder eller vridninger, ligesom de let kan vikles op på slangevognen. Samtidig risikerer man ikke, at koblingerne springer af slangen. Undtaget Classic er haveslangerne nemlig udstyret med Power Grip – små riller langs slangen, som hægter sig ekstra solidt fast i Gardena koblingerne og sikrer perfekt forbindelse af slangen og div. Gardena koblinger.

30 års garanti

Gardena er så tilfredse med slangernes kvalitet og holdbarhed, at de yder op til 30 års garanti på slangerne. Slangerne fås i længden 20-50 m og koster fra 155 kr. inkl. moms.

image

image

Find nærmeste forhandler, billeder og mere produktinformation på www.Gardena.dk.