Når en plante-nørd som jeg er, er på tur i Legoland, så er det nok mere planterne end det er klodserne der fanger min opmærksomhed. Denne dag er ikke nogen undtagelse.

Nogle steder er planterne lidt tilfældigt placeret  men for det meste, så kan man godt se at det er nogle af landets bedste landskabs arkitekter Og anlægsgartnere, der står bag de skønne have oplevelser.

Her er noget af det der fangede mit øje i dag:

image

Se lige et samspil med formklippede fyr, bøg og japansk dværg Ahorn. Bunddækket er et mix af blivende planter og sæsonplanter, et mix som nok kun de færreste turde lave derhjemme, men som i legoland bare ser helt rigtigt ud.

image

Denne Abies procera ‘Glauca Nana’ har fået lidt hjælp fra gartnerne, men også kun lidt. Det er et helt fantastisk flot nåletræ, der med sin svage vækst og flotte blå farve, nok kunne finde sin plads i de fleste haver. Placeret solrigt som her, så bliver dens nåle, især på de nye skud, flotte stålgrå.

image

Leucothoe fontanesiana ‘Scarletta’ Jeg kalder den “læder blad” ved ikke om det er det rigtige danske navn.
Det er en stedsegrøn busk, der som det ses, får nogle flotte liljekonval lignende blomster. Blomsterne er meget kønne, men de nye skud, der afviger meget fra de gamle afhærdede skud med sine stærke kobber røde nuancer, er endnu flottere, og så holder de farverne langt hen på sommeren.

image

Weigela florida ‘White Knights’, hvid klokkebusk. Det er en, ikke så udbredt sort herhjemme, men jeg syntes at den er rigtig pæn. Weigela er vel nok en af de mest taknemmelige, og mest blomsterrige prydbuske man kan plante i sin have.

image

Nok ikke en af de mest heldige hjørner, sådan set med en arkitekts øjne. Men det viser 3 gode eksempler på bunddække, der dækker rigtigt godt, og som er rasende hårdføre. Hosta sieboldiana (Funkia), en klippet Pinus mugo var mughus (dværgfyr) og længst til venstre, Spiraea japonica ‘Little Princess’ (dværg Spiraea)