Startsæt til haven

Vær forberedt – Startsæt til havearbejdet

Der findes så meget haveudstyr og haveredskaber, at man godt kan komme i tvivl om hvad der egentligt er nødvendigt for at komme igang med havearbejdet.
Her er en liste over hvad jeg mener er nødvendigt. Must haves er markeret med fed.
Sig endeligt til, hvis du syntes at der mangler noget på listen.
Spade – Flad blad, stærk spade der er god til at grave med, når norden skal vendes eller når noget skal graves op. f.eks Lysbro

Skovl – Kurvet blad, anskaf en med et godt ergonomisk greb, da en skovl mest bruges til at løfte/flytte noget fra et sted til et andet. f.eks. Fiskars

Gravegreb – 4 stærke tænder. God til at løsne tung og leret jord. Bruges også når jorden skal vendes. f.eks. Fiskars

Havehakke – god til at hakke ukrudt omkuld med, og hvis du hellere vil stå op og gøre rent end sidde på dine knæ. f.eks. Lysbro

Rive – Ikke til at undvære, medmindre du kun har en altankasse eller en kolonihave. Husk at den skal bruges til at rive affald sammen , så en let, handy model, der er let at komme rundt om planter med, er at foretrække. f.eks. Lysbro

Løvrive – Græsset bliver til tider for højt, eller trænger af anden grund til at blive revet over. Det gøres lettest med en let og bøjelig løvrive. f.eks. Lysbro

Hæk saks/klipper – Hvsi du har en hæk, eller blot til at formklippe nogle af havens buske. Det er et temperaments spørgsmål, om man er til el værktøj eller til manuel klipning. Jeg har selv en Bosh el hækkeklipper, nu på 8 år.

Grensaks – Har du brug for en kraftig grensaks til at beskære havens kraftigere buske, så anskaf en med udveksling, det gør arbejdet meget lettere. f.eks fra Gardena.

Planteske – Til at grave mindre huller og til at plante løg og mindre planter.

Hånd greb – Nyttig til at løsne kord og grave større ukrutsplanter op med når man håndluger.

Beskære saks  – Uundværlig i enhver have. Personligt foretrækker jeg en stærk håndværkermodel. Men har man lidt færre kræfter i hænderne, kan med fordel købe en saks med udveksling, det giver et lidt lettere klip, men kan så ikke klippe helt så hårde grene over. Min favorit er helt klart Felco

Støvler – Helst gummestøvler, så behøver du ikke at gå og passe på.

Havehandsker – Du har brug for flere par. Et par i kraftigt læder, når du arbejder med torne, og et par lettere gummibelagte handsker til det øvrige havearbejde. Et godt mærke er OX-ON og MaxiFlex

Vandkande – eller en til hver hånd

Havevogn / kurv – til at have med rundt når der arbejdes i haven.

[nggallery id=2]

Andet

Slange – Hvis der er langt fra vandhane til hvor vandet skal bruges, eller blot for at sikre at du får vandet nok.

Trillebøre – Hvis en havevogn / kurv ikke er stor nok, eller hvis du skal arbejde med sand og sten i haven. Købe nu en ordentlig model. f.eks. Ravendo / Randersbøren

Plæneklipper – Igen, hvis man har græs, og hvis man alligevel skal investere, så køb det ordentligt første gang, så bliver plæneklipning til en leg, man ikke ærdrer sig over hver uge. F.eks Stiga Multiclip

Kalender – Noter ned hvad du skal lave, og ikke mindst hvad du har lavet, så er du bedre forberedt næste år.

Labels / skilte – Hvis du vil være sikker på at huske hvad du har plantet i haven. Kan f.eks være nyttigt når du har stauder og løg i haven.

Knæpude – Forebygger dårlige knæ og huller i bukserne. Du kommer til at bruge nogle timer på knæene, så hvorfor ikke gøre det lidt behageligt.

Forfriskninger!