Det kan være svært at vælge den rige størrelse. Planteskoler og havecentre tilbyder mange forskellige størrelser til lige så mange forskellige priser. Men hvad betyder alle disse størrelser?

Frøplanter. Nogle plantearter som bøg, naur og avnbøg produceres fra frø. De sælges oftest i disse sorteringer:

Herkules bøg

Her er det ekstra store bøgeplanter i en sortering der kaldes “Herkules” fra Prima færdighæk

 

  • 2/0+
  • 3/0+
  • 1/1
  • 1/2

Tallet før skråstreg angiver antal år på frøbed, d.v.s. det bed hvori de er sået. Her står de rimeligt tæt uden at have mulighed for at danne mange rødder og anlæg til sidegrene. Dog er nogle planteskoler i stand til at så planterne i rækker og med en rimelig afstand mellem planterne.

Planter der ikke har været plantet om, får ofte et + efter aldersbetegnelsen. Det betyder at planterne er rodbeskåret. Det kan gøre det ud for en omplantning, men jo selvsagt ikke hvad angår plads til at udfolde sig på!

Tallet efter skråstregen angiver hvor mange år planten har stået på priklebed efter en eventuel omplantning. Her står de på række med større afstand mellem planterne, og derfor gode muligheder for at danne en god rod og mange sidegrene.

Den bedste og mest anbefalelsesværdige størrelser er helt klart 1/2 da disse planter har den bedst udviklede rod og flest sidegrene. Er planterne produceret efter mederne forhold med moderne maskiner, kan sorteringen 3/0+ være lige så god.

Stiklingeplanter. Nogle planter liguster, spiraea og potentilla produceres af stiklinger. De sælges oftest i disse sorteringer:

  • 0/2
  • 0/2H
  • 0/1/1
  • 0/1/1h
  • 0/1/2
  • 0/1/2H

Tallet før første skråstreg er uden betydning.

Tallet efter første skråstreg angiver hvor mange år planten har stået på stiklngebed, d.v.s. det bed hvori stiklingen er sat. Er der 3 tal i alt, er det fordi at stiklingen første gang er sat tæt i et bed, og derfor har behov for en omplantning for at få plads til rod- og grenudvikling.

Tallet efter anden skråstreg angiver hvor mange år planten har stået på priklebed efter en eventuel omplantning. Her står de på række med større afstand mellem planterne, og derfor gode muligheder for at danne en god rod og mange sidegrene.

Sorteringer med et H til sidst er bedst egnet til hæk, da de har flere sidegrene end sorteringer uden.

Den bedste og mest anbefalelsesværdige størrelser afhænger af plantevalget. Liguster kan f.eks. være rigtigt gode som 0/2H eller 0/1/2H. De lavet voksende spiraea og potentilla bør være 0/1/1H eller 0/1/2H. Vigtigst er at planteskolen og plantehandleren vil ligge navn til at bruge et H efter aldersbetegnelsen, da det betyder at planten har et veludviklet rodnet og en god forgrening.

Højde. Efter aldersbetegnelsen står et højde. Den er ikke så vigtig. Dog vil jeg ikke anbefale at købe planterne alt for høje, da de jo derfor er mere krævende hvad angår vand og næring de første år. Hvis rod- og grenudviklingen ok, skal højden nok komme hurtigt nok.

bøgeplanter

Størrelsen betyder meget for det færdige resultat. Vælg rigtigt første gang.

Købet. Når du ser på planterne hos plantehandleren, skal du bruge din fornuftige dømmekraft. Virker planterne tørre og indsunkne på grene og rødder, skal du ikke købe dem.

  • De skal virke saftspændte, let bøjelige og glatte på barken!
  • Du skal kunne se sidegrene eller anlæg hertil på stammen.
  • Der skal være harmoni mellem rodmængde, stammetykkelse og højde.

 

HUSK: Vælg altid kvalitet – det er én gang at vælge og mange år at se på resultatet.

Køb dine hækplanter hos en fagmand du har tillid til