Hegn og et godt naboskab Foreningen af Hegnsyn i Danmark Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet – en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud, men hvis man ikke kan blive enig med sin nabo, skal man bruge reglerne i hegnsloven. Der kan dog være undtagelser. I lokalplaner, tinglyste deklarationer og politivedtægter, kan der være begrænsninger, som man skal overholde – også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo. Denne orientering handler om hegnsloven og beskriver hovedreglerne for hegn ved boligbebyggelse. I nogle sager kan forholdene dog være så specielle, at man ikke kan følge disse hovedregler. Folderen beskriver ikke reglerne for f.eks. industrigrunde og landejendomme. Hvad er et hegn?

• Hegn opdeles i "Fælleshegn", "Eget hegn" og "Indre hegn".
  • Fælleshegn - der står i skellet mellem to grunde
  • Eget hegn - der står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter.
  • Indre hegn er et hegn, som enten ikke følger skellinien, eller som står mere end 1,75 meter fra skellet. Loven gælder ikke for indre hegn.

De to første typer hegn hører under hegnsloven. For det indre hegn gælder der ingen lovregler. Et hegn kan have mange udformninger. Det kan f.eks. være en hæk, et plankeværk, raftehegn, trådhegn eller en mur. Regler for fælleshegn og eget hegn:

• Naboerne må selv bestemme, hvordan deres hegn skal se ud. Hvis man ikke kan blive enig er udgangspunktet, at hegnet skal være 1,8 – 2,0 meter højt, målt i skel.
• Et fælleshegn skal stå i selve skellet. Hegnet skal passe ind i omgivelserne og tydeligt adskille de to grunde.
• Egne hegn må have en højde på 1,8 meter plus afstanden til skellet. Dette hegn må dog ikke genere det fælles hegn, og der skal være plads til at vedli-geholde fælleshegnet. Egne hegn må heller ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn.

Opsætning og vedligeholdelse af hegn:

• Naboer skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn.
• Hvis begge naboer har en interesse i at opsætte et fælleshegn, har de ifølge hegnsloven pligt til at deltage i opsætning af hegnet. Man skal blive enig med sin nabo om, hvilke slags hegn man vil have.
• Hvis man skal opsætte et hegn, der grænser op til en vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel, gælder følgende regler:
• Hegnet skal stå på egen grund.
• Hegnet må ikke vokse ud på vejen, stier eller pladser.
• Hegnet må ikke spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller sving.
• Man skal normalt selv opsætte, vedligeholde og betale for hegnet.
• Hegnet skal holdes i god stand og må ikke blive beskadiget.
• En hæk skal normalt klippes én til to gange om året.

Naboer må selv finde ud af, hvordan og hvornår vedligeholdelsen skal foregå. Den jord, der støder op til et fælleshegn, må ikke anvendes, så det skader hegnet. Hvis man har lejet en ejendom, skal man normalt også vedligeholde de hegn, som hører med til ejendommen. Vil man klage over et hegn, der hører til en udlejet ejendom, skal man henvende sig til ejeren. Ændringer af hegn: Hvis man ønsker at ændre et fælleshegn, skal man være enig med sin nabo om det. Kan man ikke blive enig – og ønsker man fortsat at ændre hegnet – skal man henvende sig til hegnsynet i kommunen. Egne hegn må man derimod gerne ændre eller fjerne. Hvis der ikke er et andet hegn mellem de to ejendomme, skal naboen have besked mindst én måned før, man foretager ændringerne. Træer: Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, men i nogle tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn. Hegnsynet vurderer, om træerne har karakter af et hegn. Der gælder følgende regler:

• Der skal være et vist antal træer
• De skal være ensartede og af samme størrelse.
• Træerne skal stå på række
• Der skal være kort indbyrdes afstand mellem træerne
• Træerne må ikke stå længere end 1,75 meter fra skellet.
• Træerne skal udgøre en væsentlig del af skellets længde.

Ifølge hegnsloven må et træ ikke vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare for andre. Træer må heller ikke forhindre naboen i at færdes på sin grund med haveredskaber eller lignende. Hvis man ønsker at klage over, at naboens træer skygger, eller at grenene vokser ind over ens grund eller lignende, kan man lægge sag an ved den lokale underret. Hvis træerne udgør et hegn, kan man i stedet henvende sig til hegnsynet i kommunen. Bygninger: Hegnsynet tager sig ikke af sager om bygninger i skellet. Carporte, udhus og lignende bygninger skal opfylde reglerne i Bygningsreglementet (BR-08). Carporte og udhuse må gerne stå i skellet og erstatte hegnet, hvor de står. I skellet må bygningerne normalt ikke være højere end 2,5 meter. Der er også regler for, hvor lang en bygning i skellet må være. Hvis man vil klage over bygninger i skellet, skal man henvende sig til kommunens tekniske forvaltning. Hvor er skellet? Hvis der er i tvivl om skellets beliggenhed, kan man sædvanligvis afklare usikkerheden gennem en skelretablering, hvor en landinspektør rekvireres til at afsætte skellet i overensstemmelse med matriklens oplysninger. En sådan skelretablering kan sædvanligvis gennemføres uden større omkostninger. Konstateres det imidlertid, at der ikke er overensstemmelse mellem matriklens oplysninger og ejendomsgrænserne i marken skal landinspektøren tage stilling til, hvilken grænse, der repræsenterer ejendomsgrænsen. Dette kræver nor-malt en nærmere undersøgelse og eventuelt en skelforretning. En skelforret-ning kan rekvireres af den ene part eller af begge og gennemføres med en formel fremgangsmåde, hvor landinspektøren indkalder til et åstedsmøde. Ved en skelforretning kan der også tages stilling til hævdsspørgsmål. Men det skal meget anbefales, at løse problemerne uden at anvende denne formelle fremgangsmåde, parterne kommer ofte til at stå meget stejlt over for hinanden, når skelforretningsproceduren anvendes - og det vil ikke virke fremmende for et godt naboskab siden hen. Hegnsyn I første omgang bør naboer prøve at lave en aftale eller et forlig om det hegn, de er uenige om. Hvis det ikke er muligt, kan man skrive til hegnsynet og bede om at få foretaget et hegnsyn. I brevet skal der stå hvem og hvad, man klager over. Når man har klaget over et hegn, kommer det lokale hegnsyn på besøg og ser på sagen. Hegnsynet er uafhængigt og består af tre personer, der er udpeget af kommunen. Hegnsynet vil forsøge at få naboerne til at blive enige. Hvis det ikke kan lade sig gøre, afgør hegnsynet sagen. Et hegnsyn koster kr. 1.125,- og det vil som regel være den person, der taber sagen, som skal betale for hegnsynet. Hvis man ikke har råd til at betale for et hegnsyn, kan man søge statsforvaltningen om hjælp til at betale sagens omkostninger. Anke Hegnsynets afgørelser kan ikke behandles af en anden administrativ myndighed, iflg. Hegnslovens § 42 og § 43. Hvis man er utilfreds med hegnsynets afgørelse, kan man skriftligt indbringe sagen for domstolene senest 4 uger efter hegnsynets afgørelse, er meddelt parterne. Undtagelsesvis kan retten tillade, at sagen behandles efter fristens udløb. Hegnsloven kan købes hos boghandleren, lånes på biblioteket eller den kan udskrives fra denne side, under menupunktet ”Love”. Foreningen af hegnssyn i Danmark