Cotoneaster franchetii er en ren ”CO2 SLUGER”. Den absorberer 20% mere forurening end andre hækplanter. En meter tæt hæk vil på en uge sluge den samme mængde forurening, som en bil udleder ved 800 km kørsel.

Cotoneaster franchetii var den bedste til at absorbere forureningen

De fleste, der stolt beskærer deres værdsatte hække, er ikke klar over, at de uforvarende forbedrer ikke kun vejens udseende – men også suger forurening ud af luften.

En ny engelsk undersøgelse (fra RHS) har konstateret, at visse typer af hæk er effektive “CO2 SLUGERE”, som absorberer 20 procent mere luftforurening end deres kolleger.

De fleste der skal plante hæk, gør som flest andre, planter Bøg, Liguster eller Kirsebærlaurbær, planter med blanke glatte blade. Men nu viser forskningen at vi måske bør tænke anderledes, og vælge planter med mere ru og behårede blade, hvis vi vil gøre en ekstra indsats for at nedbryde CO2.

Cotoneaster franchetti har vist sig at være den mest effektive plante til rensning af luften, og at bare en meter hæk, på syv dage, vil absorberer den samme mængde CO2 som en bil udleder ved 800 km kørsel.

Cotoneaster franchetti har de sidste mange år dog ikke været anvendt meget til havebrug, derfor er det ikke altid muligt at få fat i lige denne art. Kan du ikke få fat i den, kan du i stedet bruge Cotoneaster dielsianus og Cotoneaster bullatus, der er gode alternativer. Men lur mig, om produktionen af den ikke snart kommer op i antal igen.

Planteslægten Cotoneaster er generelt let at have med at gøre i haver, Arterne dammeri og suecicus (bunddækkende) er da også solgt i 5-6 cifrede antal hvert år. De større buskarter er gået lidt af mode i havebrug, nok mest fordi flere af arterne er lettere modtagelig for Ildsot, en af de værre svampesygdomme. Cotoneaster franchetii, Cotoneaster bullata og Cotoneaster dielsianus er dog fuldt hårdføre og ofte brugt i læ- og busketbeplantninger.

Cotoneaster bullatus
https://www.twenty20.com/photos/1c833056-0da6-464c-8236-5744e01a862e/?utm_t20_channel=bl

Jeg syntes dog at det er en skam at de ikke bruges mere. Cotoneaster har mange gode egenskaber, altså udover den her nævnte luftrensende effekt, såsom bi-venlige blomster og langvarige pyntebær, og ikke mindst at de er billige i anskaffelse og lette at dyrke.

Undersøgelserne viser at visse karakteristika på blade / planter er bedre end andre til optagelsen af CO2 partikler. Især lancetformede og behårede blade, er er gode til at absorberer CO2 partikler. Bladhår, fordybninger og skæl virker ved at øge det overfladeareal, som CO2 partikler kan deponeres på, og kan samtidigt gøre det sværere for CO2 partiklerne at løsne sig, når bladene bevæger sig.

Cotoneaster franchetii er langt fra den eneste plante med disse egenskaber. En af ekstremerne inden for kategorien er Viburnum rhytidophyllum, rynkeblad, Planter med disse egenskaber vil, pr. Cm2 have en fordel i absorberingsevnen. Men også andre planter f.eks. Thuja plicata, Eleagnus, Taxus baccata og som nævnt, Viburnum har en god effekt. For arter, der nominelt er mindre effektive (f.eks. laurbær eller tjørn) til at absorberer CO2 partikler, kan disse, i dette regnestykke, kompenserer ved at plantes i større mængde.

Men selv om at Cotoneaster franchetii er bedst til netop dette, anbefaler vi, for biodiversitetens og plantesundhedens skyld, at have en bred vifte af buske, træer og blomster i haven for at få de største fordele.

Private: Køb Cotoneaster planter her

Engros: Køb Cotoneaster planter her

Også andre planter hjælper klimaet

Planter til klimaændringer

  • Jo større planten er, jo mere kan den filtrerer – så hvis du har plads, plant et stort træ i din have (de er også med til at absorberer vand i fugtige perioder og til at sænke temperaturen i varme perioder).
  • Plant træer og buske i din have, der kan få lov at vokse frit i deres naturlige form og størrelse. Prøv at vælg så mange som muligt af den, med dunede blade eller badunderside, for at få opnå maksimal anti-forurening.
  • Plant Vedbend eller endnu bedre, Actinidia chinensis, Kiwi, op væggene på dit hus. Det køler bygningen om sommeren og medvirker effektivt til luftrensning.
  • Platan, flere tjørne- og rønne arter samt Ginkgo er de bedste træer til luftrensning og sænkning af lufttemperatur i sommermånederne.

Planter til biodiversitet

  • Ilex aquifolium og Ilex meserveae, Kristtorn, er en nyttige planter for mange dyr, da de giver ly året rundt, mad til bestøvere, fugle og andre smådyr.
  • Buddleja, sommerfuglebuske, tålerluftforurening og trives derfor godt i byhaver. De er rige på nektar, og tiltrækker derfor sommerfugle, bier og andre insekter. De er hårdføre og trives i alle jordtyper.
    • Andre bi-venlige planter er: lavendel, geranium, blåregn og stokroser.
  • Tjørn er elsket af mange dyrearter. De kan plantes som hæk, som allé eller son enkeltstående træer eller solitære buske. Det har smukke lyserøde-hvide blomster i maj og rubinrøde bær.
  • Vortebirk tiltrækker småfugle på grund af de mange insekter, de trækker ind i dens krone. Fuglekirsebær producerer frugt, der nydes af solsorte, sangdrosler m.fl.

Cotoneaster er lette at dyrke

Hver have, store eller små, har brug for planter, der virkelig tjener deres formål. Cotoneasters har mange gode egenskaber, de er smukke, tætte buske – eller små træer – med vækstformer og imponerende blomster. Cotoneaster blomstrer i begyndelsen af juni med et væld af hvide eller lyserøde, flad-petalled blomstrer, som bierne elsker. Med deres langvarige, store mængder bær er de også blandt de mest nyttige frugtbuske om efteråret, attraktive for både mennesker og fugle.

Cotoneaster er alsidige. Der er stedsegrønne, halvstedsegrønne eller løvfældende sorter; nogle er bunddækkende, mens andre vokser til at være kraftige buske eller endda små træer. Nogle egner sig som læhegnsplanter, andre til at vokse op ad en væg, mens andre kan brillierer som solitære buske.

Cotoneaster horizontalis

Cotoneaster er nøjsomme planter, de trives i stort set al slags jord og under alle slags lysforhold.

Selv om at nogle Cotoneaster arter er sårbare over for Ildsot, er langt de fleste arter hårdføre. Faktisk vil det være svært at få fat i de arter der er modtagelige, da de stort set ikke produceres længere. Så lige bortset fra bladlusangreb, som de til tider kan rammes af, er Cotoneaster sjældent plaget af hverken sygdomme eller skadedyr.

  • Cotoneaster lacteus er stedsegrøn, på kolde voksepladser kun delvis stedsegrøn. Den har tydelige nerver på sine elliptiske mørkegrønne blade, der har hvid underside, og stærkt overhængende grene. Blomsterne er cremet-hvide, og det er uhyre frit blomstrende. De røde frugter holder langt ind i vinteren og er en god kontrast til bladene.  Den vokser op til 2-3 meter.
  • Cotoneaster dammeri er ligeledes stedsegrøn, men denne er krybende og hurtigt voksende. Den bliver kun ca. 20 cm høj, men kan let sprede sig 2 meter i radius, så den er nyttig som bunddække på såvel skyggefulde som solrige voksesteder. De hvide blomster er i små klynger, og den giver store mængder af røde bær, som fugle glædeligt spiser gennem vinteren.
  • Cotoneaster dielsianus mister sine blade om vinteren. Den har en overhængende vækstform. Bladene er små, ovale og mærkegrønne. Hvide med rosa blomster efterfulgt af store mængder røde bær. Velegnet til hæk, såvel fritvoksende som klippet.
  • Cotoneaster bullatus er en stor løvfældende busk med ovale blade og kraftige nerver. Flotte røde og orange efterårsfarver. Blomster små, lyserøde i begyndelsen af ​​sommeren efterfulgt af relativt store, lyse røde bær, der farves tidligt.
  • Cotoneaster horizontalis er en løvfældende busk, der bliver op til 2 m i bredden med karakteristiske, flade, regelmæssigt forgrenede grene med små blanke blade, der bliver orange og røde om efteråret. Den har stive grene, der gør sig godt op ad et hus eller stakit. Lyserøde blomster og røde bær.

Private: Køb Cotoneaster planter her

Engros: Køb Cotoneaster planter her