Vinteren har været hård ved mange planter. “Desværre” har den ikke haft synderlig stor indflydelse på dræbersneglenes appetit på livet og på vores urter.
En fugtig morgen i haven, så jeg sneglene i fuld gang med de nye sprøde Hosta blade. Heldigvis er de fleste Hosta så fulde af liv og grokraft, at de vokser hurtigere end sneglene kan følge med.
Jeg vil helt klart anbefale at du begyder modangrebet allerede nu, hvis ikke de skal komme alt for langt foran. Du kan bruge den sikre metode, og strø SnegleFri Ferramol der hvor sneglene færdes. Har du mere tid og tålmodighed, kan du kan også gå en morgen og en aftentur med saltbøssen, og give sneglene et drys salt på ryggen. Syntes du at sneglene skal have en sidste nydelse inden de dør, så kan du opsætte en sneglefælde, Noslug eller Slugx, der fyldes med øl! Endeligt kan du tidligt om morgenen og i aftenskumringen, indsamle sneglene manuelt og efterfølgende aflive dem i kogende vand.
Se også mit tidligere indslag om dræbersnegle, hvor der anvendes kaffe. læs mere her