Atleters kostvaner er vigtige for at optimere både præstation og sikre et sundt helbred. Som atlet kan man med fordel dyrke sin egen køkkenhave, så man har fuld kontrol over, hvad der dyrkes og hvilke kemikalier, der bliver anvendt. Lad os se på nogle af de grøntsager og frugter du med fordel selv kan dyrke.
Som atlet spiller kosten en afgørende rolle for at kunne yde den mest optimale præstation, når man stiller op til store sportskonkurrencer, og det er vigtigt at være i topform. Frugt, grøntsager og bær byder nemlig på et væld af vigtige phytonæringsstoffer, som hver især har unikke fordele lige fra forbedret blodgennemstrømning til forstærket immunforsvar. Lad os se lidt nærmere på, hvad du som atlet selv kan gøre for at optimere dine kostvaner med hjemmedyrkede grøntsager.
Du kan med fordel dyrke disse grøntsager hjemme i din egen køkkenhave:
Grønne grøntsager
Spinat er fyldt med nitrater, som forskningen har vist kan forbedre blodgennemstrømningen. Den forbedrede blodcirkulation kan øge mængden af ilt til musklerne under fysisk aktivitet, hvilket potentielt kan forbedre en atlets præstationer og udholdenhed. Derudover er grønne grøntsager også en vigtig kilde til jern. Broccoli er rig på vitamin C, fibre og forskellige antioxidanter og trives i både foråret og efteråret – og kan faktisk være ret robust i vores køligere klima. Ærter er en god kilde til plantebaseret protein og kan plantes tidligt i sæsonen og trives også i vores klima. Du kan også med fordel dyrke: Salat, grønkål, persille og rucola, som alle gode kilder til næringsrige vitaminer.
Røde grøntsager
Røde grøntsager tilføjer ikke blot en smuk farve til dit måltid. De indeholder også vigtige næringsstoffer og antioxidanter, som f.eks. lycopen, der er kendt for at understøtte hjertesundheden. Her er et par eksempler på røde grøntsager, som du kan overveje at dyrke:
- Tomater er en af de allermest populære grøntsager at dyrke. De er rige på lycopen, vitamin C, kalium og andre antioxidanter. Tomater trives i fuld sol og i varme temperaturer.
- Røde peberfrugter er både søde og sprøde og har et højt indhold af vitamin A og C. Du kan dyrke røde peberfrugter enten i potter eller i jorden under varme forhold.
- Røde kartofler er en god kilde til kalium og fibre – og så er de nemme at dyrke, da de er ret modstandsdygtige.
- Radiser er nemme at dyrke og vokser hurtigt. Radiser er en god kilde til vitamin C og kalium.
Gule eller orange grøntsager
Gule eller orange grøntsager er en virkelig god måde at berige sin kost med betakaroten og så indeholder de selvfølgelig også masser af vigtige næringsstoffer, som er gode for immunforsvaret.
Gulerødder er kendt for sit høje indhold af betakaroten, som kroppen omdanner til vitamin A. Gulerødder kan nemt dyrkes herhjemme, da de trives i løst sandet jord. Du kan også med fordel dyrke squash. De er nemlig fyldt med masser af vitaminer, mineraler og fibre. Du kan også gå efter den klassiske sommergrøntsag: Majs. Majs kræver godt med sol og god jord.
Du kan altså selv dyrke et hav af lækre grøntsager i din køkkenhave. Som med enhver anden planlægning i haven skal du selvfølgelig tage højde for vækstsæson, jordtype og klima.