Forårets blomstrende træer

Magnolietræ

Magnolietræet er en surbundsplante til placering i fuld sol til halvskygge. I april til juni blomstrer der de flotteste bægerformede blomster frem. De er ofte hvide, men kan også være lilla, creme, lysegul, pink eller changerende fra en sart rosa til en hvid i samme blomst. Udtrykket er helt sin egen med de smukke, sarte blomster på de mørke krogede grene og med de mellemgrønne blade.

Magnoliatræet spreder en romantisk indspark i enhver have, og træet byder på noget hele sæsonen. Uden blade er grenene dekorative med deres nærmest skulpturelle kroge og næsten antikke udseende. Bladene kommer ofte efter blomstring, og giver dermed et nyt udtryk til haven og i surbundsbedet. Der udvikles på nogle arter også hængende frøstande.

Det er dog ikke uvæsentligt hvilke arter man anskaffer sig, nogle arter bliver et træ, mens andre nærmere er en busk. Fælles for dem alle er dog en solrig plads, med læ, da vind og vejr kan udfordre de smukke blomster. Planten i sig selv er ganske hårdfør og mange moderne arter tåler fint det danske klima. Der er dog stor variation i størrelsen, og ofte bliver planten ligeså bred som den bliver høj:

Magnolia soulangeana (Eller denne Double Diamond, hvor blomsterne kan spises https://godeplanter.dk/surbundsplanter-137/magnolia-den-double-diamond-magnolia-p1124) kan blive op til ti meter høj og otte meter bred, den er derfor velegnet til de store haver med god plads. Til den lille have er stjernemagnolien (magnolia stellata) (kan købes her: https://godeplanter.dk/surbundsplanter-137/magnolia-stellata-stjerne-magnolia-p1125) en langsomtvoksende busk, som ikke når mere end fire meters højde og tre meters bredde. Med stjernemagnoliaen får man dog – som navnet antyder – mere stjerneformede blomster. De findes dog efterhånden også i flere farver og giver en ligeså stor glæde i haven trods sin halve størrelse.

Japansk kirsebær

Har du logget på instagram i maj, så kender du den godt. Den lyserøde allé på Bispebjerg kirkegård på Frederiksberg er et sted bloggere og fotografer valfarter til i maj, men vidste du, at du slet ikke behøver at rejse så langt efter det smukke træ? Du kan sagtens groet i din egen have. Det japanske kirsebær (prunus serrulata) er et nemt træ at få til at etablere sig i hummusholdig jord og fuld sol. Træet kan være på de fleste åbne pletter i mellemstore eller store haver. Det fremstår kompakt, med en god stamme og en tæt krone, det bliver mellem fem og otte meter høj og bliver gerne fire til seks meter bred – hold øje med sorten når du handler.

I foråret bliver kronen tæt af lyserøde blomster, kronen er ofte og flot kugleform på det modne træ. Bladene skaber forandring hele sommerhalvåret selvom blomstringsperioden er forholdsvis kort. I foråret er bladene en flot bronze nuance, mens sommeren byder på grønne blade og i efteråret istemmer træet de lækre efterårsfarver med gul-orange kulør.

Det japanske kirsebærtræ er derfor ikke kun dejlig i foråret , men bidrager til et godt farvespil i haven gennem hele sommeren med det farveskiftende løv og den japanske kirsebærs grene adskiller sig fra de almindelige træer ved at være mørke og krogede, et ganske idyllisk træ.

Generelt er træer der skaber kontrast i haven fantastiske. Du er med disse træer sikret et årligt farvespil, der kun bliver større og bedre år efter år med minimal pleje. Tjek også Japansk Løn: https://godeplanter.dk/prydbuske-86/acer-palmatum-sango-kaku-japansk-loen-p931 eller Blomstrende Kornel: https://godeplanter.dk/prydbuske-86/cornus-kousa-milky-way-blomstrende-kornel-p1131