Brug superoverlevere i dit have- parkprojekt og slip bekymringerne
Ginkgo biloba har været på denne planet i 270 millioner år! Den overlevede Perm-Trias-udslettelsen, som dræbte 90 til 96 procent af alle arter for 252 millioner år siden. Den fulgte op med at overleve Trias-Jura udryddelsesbegivenheden, hvor 70 til 75 procent af alle arter uddøde. Men, som om det ikke var nok, den overlevede også Kridt-paleogen masseudslettelsen for 66 millioner år siden, hvor 76 procent af alle arter uddøde.
Tiden har udsat Ginkgo for meteornedslag, der satte ild til atmosfæren og mega-vulkanudbrud, der begravede store skår af kontinenter i aske. Tilfældigheden af jordens geologiske aktivitet har flyttet dele / arvemasse nok af Ginkgo til kontinenter, der drev fra hinanden og derefter til tider voldsomt kolliderede sammen igen, hvorfra enorme bjergkæder opstod. Sammensætningen af atmosfæren har ændret sig mange gange, ligesom kemien i verdens havene har. Jordens magnetiske akse har vendt polaritet flere gange. Der har været perioder med varme og tørke, varme og ekstreme mandmængder og istid, der krøb ind i kontinenterne med dyner af is en flere hundredemeters tykkelse.
Et sidste eksempel på Ginkgo fantastiske overlevelses egenskaber: Et ærværdigt træ, der blev plantet i gården p en japansk helligdom beliggende mindre end en kilometer fra Hiroshima, overlevede de radioaktive stråler, og lever den dag i dag.
Ginkgo biloba var i øvrigt den første plante jeg købte med hjem, efter jeg var startet som gartnerelev. Jeg plantede i mine forældres have, et sted hvor der slet ikke var plads og hvor der ikke var forhold til at det skulle kunne trives. Deen voksede heller ikke, og 10 år senere, hvor jeg fik min egen første have, var den kun vokset 40 cm. Jeg flyttede min Ginkgo med, plantede den i min nye have, og den begyndte straks at vokse. I dag er det et stort flot træ på 14 m
Andre stærke overlevere
Det giver god mening, at de fleste af de forhistoriske planter, som man kan finde i havecentre, vil være de mindst problematiske. Siv (Juncus) er, om noget, ekstremt hårdføre og et godt valg på fugtige voksepladser (pas på, nogle er invasive). Bregner kan være kræsne med hensyn til jordforhold, men er det på plads, vil intet andet nogensinde generer dem.
Der har eksisteret bregner siden for 360 millioner år siden, selv om at de fleste af de bregne slægter, vi kender i dag, først dukkede op for 145 millioner år siden. Osmunda claytoniana (Amerikansk Kongebregne) er en slægt af bregner, der er meget lette at dyrke, de har været stort set uændret i mindst 180 millioner år. En af favoritbregnerne til havebrug er dog japansk fjerbregne (Athyrium niponicum var. pictum), der har været på planeten siden dinosaurtiden.
Nåletræer opstod i den permiske periode, for 300 til 250 millioner år siden. Blandt disse er to arter, Almindelig sumpcypres (Taxodium distichum) og Vandgran (Metasequoia glyptostroboides). Sumpcypres, hjemmehørende i det sydøstlige USA, kan være 100 millioner år gammel og Vandgran, omtrent det samme. Fossiler skildrer viser at der har været skove af Vandgran i Nordamerika helt tilbage til for 50 til 60 millioner år siden. Begge er løvfældende nåletræer med vidunderlige efterårsfarve, der vokser let på langt de fleste voksepladser
Vandgran er interessante, idet de, på trods af deres egentlige oprindelse, først blev opdaget som levende eksemplarer i Kina i 1941. Fordelinger af frø efter Anden Verdenskrig gjorde arten almindelig i offentlige og private haver. Godt det samme, for i dens naturlige voksepladser, er den på randen af at uddø
Et virkelig forhistorisk nåletræ, er Parasoltræ (Sciadopitys verticillata). Den har eksisteret i 230 millioner år. Det er en favorit blandt mange have entusiaster og – i modsætning til de andre planter, der er anført her- så trives den ikke på udsatte voksepladser (vind, sump, sand). Andre gamle nåletræer omfatter taks, blomme taks, fyr og lærk.
Blomstrende planter kom først for omkring 150 millioner år siden, og Tobakspibeplante var blandt de første af disse. Hollænderens tobakspibe (Aristolochia tomentosa) er en art, der overlevede dinosaurerne, nok fordi den er meget giftigt, og at de derfor ikke kunne spise dem. For måske 40 millioner år siden udviklede pipevine swallowtails sig således, at deres larver ikke kun kunne leve af det giftige løv, men kunne også gemme denne gift i sig, som beskyttelse mod rovdyr. Så hvis du vil have en større chance for at få disse flotte sommerfugle i din have, kan du plante en Tobakspibeplante.
De første Magnolia opstod for omkring 95 millioner år siden. Vi har nu bogstaveligt talt hundredvis af arter og måske i tusindvis af sorter i udvalg, til brug i vores haver og parker. Det nært beslægtede Tulipantræ (Liriodendron tulipifera) er omtrent lige så gammel.
Ligesom Magnolia, er Kanelbusk (Calycanthus floridus) er et produkt af Kridttiden og en bundsolid, busk til såvel sol, skygge, våd og tør. Intet generer det. Løvet har en dejlig duft og god efterårsfarve, og blomsterne er undertiden duftende. Krydsninger af den Nordamerikanske art og den Kinesiske Calycanthus chinensis har resulteret i nogle smukke hybrider med større og mere forskelligt farvede blomster. ‘Hartlage Wine’, ‘Afrodite’ og ‘Venus’ De kan skaffes ved de bedre havecentre, og har vist sig at være lige så hårdføre som begge forældre.
Overvej at bruge nogle forhistoriske planter i dit have eller parkprojekt. Du vil med sikkerhed vide at de vil klare sig godt og de vil endda overleve en nærliggende atomeksplosion. Ikke mindst, har de en ret cool historie at fortælle. Børn elsker at se og høre om planter, som dinosaurer ville have levet blandt, og de vil fascinere dine havevenner på din næste havevandring.
Et er sikkert, evolutionen er en evigt igangværende proces, som vi mennesker ikke har indflydelse på. Om vi selv vil overleve så længe som Ginkgo, Osmunda og Calycanthus, ved vi heldigvis ikke. Vi kan bare se på, give plads og behandle klodens dyr og planter så godt som muligt for at de og vi kan nyde fælles gavn af hinanden.
