Har du lyst til at se på noget grønt i din have året rundt? Så er en stedsegrøn hæk lige noget for dig! Her falder bladene ikke af om vinteren, og voila – du har noget flot og grønt i haven også om vinteren.
Fordelene ved en stedsegrøn hæk er, at den giver læ året rundt – udover at være flot at se på om vinteren også. Den giver også privatliv, hvilket er en stor fordel.
Kirsebærlaurbær er en kraftig hæk, som netop er stedsegrøn. Den er blevet meget populær i Skandinavien. På grund af et lidt mildere klima, er det nu nemmere at plante hækken.
Kirsebærlaurbærs fordele
Vi har allerede nævnt nogle af de fordele, der er ved kirsebærlaurbær. Kirsebærlaurbær er ideel som hæk, men kan også bruges som solitær busk eller opstammet træ. Ofte har den grønne nuancer og får hvide blomster i forårsmånederne og sorte bær om efteråret.
Bær og blade er giftige, skal man være opmærksom på. Fugle spiser bærrene, og der skal et rimeligt stort indtag til, før det bliver farligt for mennesker. Bladene er dog giftige. Fordele er:
- Kirsebærlaurbær som hæk er nem at passe og får sjældent sygdomme
- Hækken kan beskæres ned til 40-50 cm, hvis du ønsker, at den skal være mindre
- Hækken kan trives i skyggefulde forhold, og du kan derfor plante den mange steder
- Nogle sorter er meget hårdføre
- Den er ideel til dekorationer
- Hækken vokser forholdsvist hurtigt, så du inden for nogle år har en stedsegrøn hæk
- Der findes forskellige sorter at vælge mellem
Nogle af ulemperne er:
- Kirsebærlaurbær har svært ved at klare hård frost. Derfor skal den ikke placeres et alt for udsat sted
Forskellige sorter af kirsebærlaurbær
Der findes faktisk mange forskellige sorter af planten. Derfor kan du også vælge den, du synes bedst om. De fleste minder meget om hinanden, men der er små forskelle. Det kan være, hvor store de vokser sig, hvor hårdføre de er, eller hvilke farvenuancer de har. Et par sorter får rødlige blade.
En af bestsellerne er Genolia. Det er en nyere sort, som man ofte bruger til hæk. Den er ret smal og vokser 40-60 cm årligt. Derfor får du ret hurtigt den hæk, du ønsker. Den rammes desuden sjældent af sygdom, hvilket også er en stor fordel. Der findes også mange andre sorter, som du kan udforske for at finde den helt rigtige til dig og din have.
Når du skal købe kirsebærlaurbær
Det er vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser, inden du køber en bestemt sort. For eksempel skal du finde ud af, om sorten er hårdfør nok. Når du køber planten, kan du nævne for sælger, at du bor ved en stor, trafikeret vej, hvis det er tilfældet, eller at hækken skal stå under et skyggefuldt træ.
Hermed kan du få hjælp til at finde den sort, der vil egne sig godt i din situation.
Du skal også overveje, om du vil have en hurtigt voksende hæk og højden på den i forhold til, hvor meget den så skal beskæres. Den skal også gerne blive høj nok, så du føler, at den dækker.
Nogle sorter skal beskæres mere end andre, og dette kan du også vælge ud fra. Så er der selvfølgelig også budget – hvad har du egentlig råd til? Forskellen på sorterne er ikke voldsomt store, men der kan være forskelle, som er vigtige for dig at vælge ud fra. Fælles for dem alle er, at de er smukke og stedsegrønne.