Skjoldlus

 

Skjoldlus på Lind

Det kan se voldsomt ud, når træet er angrebet.

Skjoldlus ligner ikke andre insekter, idet de er dækket af et skjold. Skjoldet starter ofte med at have en farve, lignende det underlag de sidder på, og først bliver synlige, når skjoldet er hærdet til at kunne beskytte lusen.

Man opdager for det meste først at planten er angrebet, når et glinsende og klæbrigt lag ses på blade og grene. Denne substans er skjoldlusenes ekskrementer. Ekskrementerne er ret sukkerholdige, og en god grobund for svampe.

Det er kun de voksne hunner, der er dækket af et skjold. De lægger æg under skjoldet, og dør derefter. LArverne kravler ud, og finder et godt sted at sætte sig fast.

Skjoldet dækker lusen så godt, at de fleste insektmidle ikke har nogen virkning på de voksne hunner. Alm. insektmiddel vil kun virke overfor de unge larver, indtil de har dannet et skjold. Skal man være helt sikker på at få bugt med skjoldlusene, skal man have fat i et systemisk insektmiddel, gerne indeholdende stofferne imidacloprid eller thiacloprid. De stoffer går ind i planten og virker derfor også på de ældre dyr, der suger af planten.

På større plante, er angrebet i sig selv ikke nogen trussel. Her er det kun de store mængder ekskrementer der falder af træet, der kan være et problem. Men på mindre buske og nåletræer, kan et kraftigt angreb godt være dræbende, hvis det ikke bekæmpes i tide.

[nggallery id=8]