Vi er rigtig glade for at hække i vores haver. Vi bruger hække til at indramme vores domæne, at markere skellinjer eller måske bare for at skabe læ. Vi bruger også hække inde på grunden til at danne rum i vores haver, det kan være rundt om terrasse, det kan være et rum for børnene, det kan være rundt om køkkenhave, det kan være for at afskærme kompostbeholder, trailerplads eller skraldespande fra resten af haven.
Da hækkene ofte er det første man ser ved ankomst til en ejendom, og sidste man ser, når man forlader en ejendom, er de en vigtig og markant del af arkitekturen i de enkelte haver. Når det så er sagt, så er der dog i de fleste villakvarterer ikke overladt meget til den individuelle smag idet boligområder oftest er behæftet med servitutter, der afgør hvilke hække, mursten, tagsten, træværk m.m. man (u)frit kan vælge imellem. Kan man ikke vælge frit i skel, kan man det heldigvis inde på grunden.
Liguster og bøg er da ganske pæne hække, men de er ikke lige førstevalg i mine haver.
Liguster er en flot stedsegrøn hæk, i hvert tilfælde i de milde vintre vi har for tiden, men den er giftig! så når den nu ikke gør andet gavn end at give læ/ly, kan man måske vælge anderledes.
Bøg er vel en af de mest danske planter man kan få. Intet er som friske bøgeblade i udspring. Bøg er og bliver en skovplante, der absolut trives bedst i skoven, den er derfor heller ikke helt uproblematisk at få gang i som hækplante i havernes ofte udmagrede jord.
Planteriget er meget mere mangfoldig, og giver rig mulighed for at lave hække, der udover at være flotte, også kan være til nytte for din og familiens sundhed. Jeg vil her komme med 10 idéer til nyttehække.
- Aronia melanocarpa ‘Aron’
- Surbær. Aronia er en meget hårdfør plante, der både egner sig som klippet og uklippet hæk. Den får masser af hvide blomster i store skærme. Blomsterne efterfølges af store sorte bær i hundredvis, bær der er noget af det mest antioxidant- og vitaminholdige man kan få. De store mørkegrønne, læderagtige blade, får de mest fantastiske flotte rød nuancerende efterårsfarver.
- Bærrene kan spises direkte, omend de er lidt sure, eller de kan anvendes i smoothie, til saft og syltetøj.
- Hippophae rhamnoides ‘Tytti’
- Havtorn / Sandtorn. Hippophae har først i de senere år fundet sin plads i de Danske haver. At de har fundet ind i haverne, skyldes at man har fundet kloner af havtorn, der dels er svagere voksende og dels ikke sætter rodskud som arten gør. Mine anbefalinger derfor at vælge en, eller rettere 2 af sorterne (der skal han og hunplante til, for at få bestøvning).
- Havtorn blomster er uanselige, men de flotte grågrønne, let dunede blade er en flot kontrast til alt det grønne i haven.
- Frugterne, der kommer i store mængder, er gule til orangerøde. Bærrene syrlig smag med undertoner af sødme. Bærrene er meget antioxidant- og vitaminholdige.
- Bærrene kan spises direkte, omend de er lidt sure, eller de kan anvendes i smoothie, til saft og syltetøj.
- Ribes nigrum ‘Ben Alder’
- Solbær som vi alle kender, om end nogle mest fra ribena saft! Er en hårdfør og nem plante at have med at gøre. Den bruges i haverne mest som en frugtbusk i køkkenhaven, men den kunne da lige så godt bruges som hæk, enten omkring haven eller inde i haven. Når solbærplanter klippes som hæk, går det lidt ud over udbyttet, ligesom det gør ved de fleste andre frugtbuske også, men hvad gør det, man har flere planter på den måde og alligevel 100% flere bær, end hvis alternativet havde været en, eksempelvis, Ligusterplante.
- Samvirke har lavet en god artikel med 10 gode opskrifter med Solbær. Læs den her: https://samvirke.dk/artikler/10-opskrifter-med-solbaer
- Frugterne, de store sorte bær, der kommer i store mængder, er kulsorte. På grund af bærrenes store indehold af pektin er de or velegnede til syltning, men de er også gode til saft i kager, desserter, og som te.
- Bærret indeholder, foruden en stor mængde forskellige vitaminer, også kalcium og jern. Derudover indeholder bærrene en fedtsyre, der ser ud til at virke forebyggende imod hjerte/karsygdomme.
- Ribes rubrum ‘Rondom’
- Ribs er en af de letteste planter at have i haven. De er særdeles hårdføre, angribes kun meget sjældent af sygdomme og skadedyr. Ribs er flot som hækplante med sine meget iøjefaldende, skinnende røde bær. Når du ikke selv af bruge bærrene til gelé, saft eller til rødkål, så vil fuglene elske dig for at plante dem.
- Alt.dk har skrevet en god artikel med 11 opskrifter med ribs. Du kan læse den her og lade dig inspirerer her: https://www.alt.dk/mad/tema/skoenne-opskrifter-med-ribs
- Amelanchier canadensis
- Bærmispel. En stor prydbusk, der ofte anvendes i læhegn, solitært og i grupper i byens parker. Den fortjener i høj grad at komme indenfor i vores haver også, da den har så meget at byde på. I det tidlige forår blomstrer den flittigt med de fineste hvide blomster, samtidigt med at bladene kommer frem i grønne til kobber nuancerende grønne farver. Bærrene pryder på busken allerede i juli, hvor de er rødlige. I august skifter bærrene farve og bliver blåduggede til sorte inden de er klar til at blive høstet. I efteråret skifter bladene farve og ender op med at være røde inden løvfald.
- Såvel A. Canadensis som A. Spicata og A. Alnifolia kan anvendes til hæk, og tåle at blive klippet. A. Spicata får dog nogle rodskud, der med tiden kan blive lidt irriterende.
- Bærmispel bærrene er meget antioxidant og vitaminholdeige. De kan bruges i syltetød, smoothie eller som jeg bruger dem, i havregrynene eller i havregrøden.
- Malus domestica ‘Discovery’
- Æble (eller pærer for den sags skyld også) kan fint anvendes til rumadskillelse. Man kan plante dem som buske eller et årige planter, og så beskære sig til at de forbliver små. Min anbefaling vil dog være at man laver et espaliere. Et espaliere behøver ikke være fancy og dyrt, det kan sagtens bare være stolper, forbundet med ståltråd i etager med 30 cm mellemrum. Bind grenene til ståltråden og fjern overskydende grene. De fleste frugttræer vil faktiske bære flere frugter, når de sidegrene bindes ud i vandret stilling og beskæres hyppigt. PS du kan godt lade espalieret være buet, så du f.eks. får lavet et flot hegn rundt om en siddeplads.
- Rubus idaeus ‘Glen prosen’
- Hindbær. Der er mange gode sorter på markedet, flest røde, men der er også hvide og gyle varianter. Af hensyn til høstperioden, så kan du med fordel plante både tidligt, midt og sent modnende sorter i haven.
- Hindbærplanterne bliver forholdsvis høje og ranglede i forhold til sin stængel tykkelse, og derfor vil de tit stå og vælte, hvis de ikke bliver hjulpet på vej. Den letteste måde at styre dine hindbær på, er at sætte nogle stolper hvor du vil have hækken/rækken forbinde dem med en ståltråd og så binde hindbærplanterne (løst) til denne.
- Nogle hindbær sorter bærer frugt på etårsskuddene, som derefter visner ned, mens andre bærer frugt på 2. års skuddene, der derefter visner ned. I begge tilfælde kommer der nye skud året efter.
- Der er mange gode anvendelsesmuligheder for disse friske, duftende og søde bær. Jeg syntes at de klart er bedst at bruge friske, i smoothie, i morgenmaden, på kage eller til saft, men de kan også fryses ned, til senere brug.
- Vaccinium corymbosum ‘Berkeley’
- Amerikanske blåbær. Der findes efterhånden mange sorter af Amerikanske blåbær, eller storfrugtede blåbær som de også kaldes. Af hensyn til bestøvning, så bør du altid plante mindst 2 forskellige sorter i din have.
- Blåbær er vel en de frugt/bær typer, som alle kan lide og ingen få nok af. Derfor giver det da også god mening at få planterne ind i haven, brug dem solitært for at få det bedste udbytte eller brug dem som hæk, og få stadig et godt udbytte.
- De store blåduggede bær indeholder, foruden antioxidanter, C-vitamin, karotin, jern og magnesium, og anvendes ofte i naturmedicin. Kogt blåbærsaft kan anvendes mod diarré. Det siges, at på grund af blåbærrenes indhold af kollagen, der styrker ens bindevæv, så mindsker man risikoen for at få blå mærker, når man spiser blåbær.
- Der er mange gode anvendelsesmuligheder med blåbær. For mit eget vedkommende, så bruger jeg dem oftest rå, som snack, i smoothie eller i morgenmaden. Bærrene kan fryses, så du har glæde af dem hele vinteren.
- Majs
- Ja, de er etårige, men de vokser hurtigt, og gør hvad de skal i sommeren, hvor man opholder sig i haven, og har brug for læ. Majs planter er, med sine store lange mørkegrønne blade, faktisk en ret dekorativ plante, og så er majskolberne jo behageligt tæt på, når der er grill sæson.
- Der findes flere sorter af majs, der i udseende er ret ens, så vælg den sort, hvis højde passer dig bedst. Bliver den for høj eller lav, kan du bare vælge an ande sort næste år.
- Bønner
- Ja, de er også etårige, og de kræver lidt mere arbejde. Men til gengæld er de hurtigvoksende og de kommer til at dække bære ret godt.
- For at bruge bønner som hegn, så skal du bygge et espaliere, sætte nogle stolper og forbinde dem med ståltråd i etager med 15 cm mellemrum eller bare sætte en række bambuspinde i den ønskede højde, så bønner lang espalieret, trådene eller ved hver bambus pind, og de klarer selv resten.
- De fKidneybønner, Hvid bønner, Pinotbølle