Tips til topdressing af græsplænen

græsplæne i topform

Hjælper topdressing af græsplænen?

Mange haveejere mener at de skal topdresse deres plæne jævnligt. Men behøves det? Det kommer helt an på et par faktorer, og er i nogle tilfælde nødvendigt.

Hovedårsagen til at du skal topdresse din græsplæne er at fylde huller og udjævne din græsplæne.  Det vil også være den vigtigste grund til at topdresse græsplænen, og det vil da også forskønne plænen i lang tid.

Derudover er der ingen vigtige grunde til at topdresse sin græsplæne. Faktisk kan unødvendig topdressing af græsplænen skabe unødvendige problemer. Top dressing af en græsplæne der ikke har brug for det, resulterer i et tykkere rodlag, hvilket der vil påvirke græsplænens vækstkraft. Samtidigt kan den den bare jordoverflade åbne op for at ukrudt kan etablere sig.

Hvad skal du topdresse din plæne med?

Hvis du vil jævne din græsplæne for at fjerne småhuller, småhuller m.m. er du nød til at topdresse din græsplæne. Du skal kun topdresse de steder der behøver en regulering. Den bedste jord at bruge er en sandblandet muld eller en specialblanding som f.eks. Pindstrup Plænedres. Indholdet i specialblandinger er forskelling fra firma til firma. Men hovedbestanddelen er som regel sand, blandet med ler og/eller noget humusholdigt muld. De vil allesammen kunne bruges, men jeg kan anbefale at købe en der indeholder både sand, ler og muld da græsset hurtigst vil etablere sig i disse.

Hvilke græsplæner kan du topdresse?

De eneste græsplæner man normald anbefaler at topdresse, er græsplæner der har et stort indhold af rødsvingel og engrapgræs, altså lavtvoksende græsplæner.  Denne type græsplæner er bedst til at vokse igennem topdressingen, og etablere sig deri. Græsplæner med et stort indhold af rajgræs er ikke egnet til at topdresse, da de ikke sætter udløbere op i det  nye lag jord. Hvis den type græsplæne skal topdresses, skal der eftersås med lignende frø oven på topdressingen.