Selv om at mange spiser nødder mm det meste af året efterhånden, så går vi en tid i møde hvor der er højsæson for nødder, mandler m.fl. Du kan faktisk nemt dyrke dine egne nødder, og der findes ikke en mere passende tid på året, end lige nu, at plante dem. Interesseret, så læs mere om nogle at planterne her, og du har så mulighed, for at have din egen forsyning af jule nødder, allerede næste år.
Mandler
Mandler kan dyrkes, også i Danmark. De skal bare plantes et beskyttet sted i haven, hvor de får godt med sol, helst op ad en sydvendt væg, og ikke for meget blæst om vinteren. Den mest almindelige mandel, Prunus dulcis, sødmandel, er den mest velegnede. Den kommer oprindeligt fra Iran, hvor den producerer de sødeste nødder, især efter en varm sommer.
Prunus dulcis blomstrer tidligt, længe før de får blade. Det er så tidligt, at der måske endnu ikke er insekter nok til at klare bestøvningen, og at du så derfor selv må ud med en lille pensel og klare biernes arbejde.
Hasselnød
Hasselnød, Coryllus avellana, er helt klart den nøddeplante, der dyrkes flest af i Danmark. Det er også rigtig nemt at dyrke hasselnødder, da deisse planter hører til de absolut mest hårdføre planter vi har herhjemme. Den vilde hassel, Corylus avellana. Bærer anvendelige frugter, men der er en række specielle sorter på markedet, der får endnu flere, større og mere anvendelige frugter. Under de rette forhold, bliver disse forædlede sorters frugter / nødder, bedre end de nødder man køber i dit lokale supermarked.
(Hasselnødder) Cosford
(Hasselnødder) Lambert Filbert
(Hasselnødder) Zellernød
Valnød
Lidt eksotisk , men dog kendt af mange er Valnødde træet. Det er virkelig værd at dyrke, ikke kun for at spare penge, men især fordi du kan lave dine egne syltede valnødder. Den almindelige valnød, Juglans regia og sorter heraf, er de bedst kendte, men der er mange andre arter at vælge imellem se f.eks. her hos Westergaards Planteskole.
Dette træ kan tage op til 10 år til at producere de første nødder, hvis du planter den vilde valnød, Juglans regia, så hvis du har travlt, kan jeg anbefale at købe et stort træ fra begyndelsen, eller at købe en af de nyere sorter, der bærer hurtigere og som ikke bliver så store som arten.
En af de gode egenskaber ved Valnøddetræet er, at de ikke har noget imod våde somre og også er meget hårdføre overfor tørke – perfekt for det Danske sommervejr? For at få det bedste ud af valnødderne, anbefaler jeg dig at bearbejde valnødderne, når de er grønne og falde af træet. Bær gummihandsker, da de ellers vil farve dine hænder, så de ikke bliver rene i flere uger derefter.
Gode valnødde sorter i alm. handel
- Rita
- Buccaneer
- Broadview
- Grøndal